Forklog eller bagklog ...??

Åbent indlæg til borgmester i Syddjurs Kommune, Michael Stegger Jensen (S)

Forklog eller bagklog ...??
Også digitalt er det i nogle tilfælde nærmest forudsigeligt, at forkerte veje vælges.

Åbent indlæg "givet" til borgmester Michael Stegger Jensen i forbindelse med kontortid i Hornslet tirsdag 3. maj 2022.

Indlægget er på bloggens forside dateret 1. april 2021 for at placere det nederst
- da det er tænkt som "øjenåbner" til at belyse en udfordring, og ikke som et debatindlæg til at dele med alle.

For første og eneste gang i verdenshistorien er vi lige nu delt i to grupper

  • den ene gruppe er vokset op med digitale medier
  • i den anden gruppe kæmper vi med at forstå og blive dus med det digitale

Begge grupper bruger og forstår hjemmesider
- mens sociale medier i øvrigt deler vandene og håndteres yderst forskelligt.

Hjemmesiderne samler info og gør det nemt at orientere sig digitalt
- i modsætning til eksempelvis Facebook og andre digitale medier

Digitale medier er som en enorm banegård i allerværste myldretid.
Informationerne flyver om ørerne på os
- det er tilfældigt, hvad der når os
- det er tilfældigt, hvad vi ser/læser
- efter ganske kort tid er det forsvundet i mængden.

LOKALOMRÅDERNE LIDER UNDER AT VÆRE DIGITALT USYNLIGE FOR ET STORT ANTAL MENNESKER

Størstedelen af vores lokale hjemmesider signalerer gratis gør-det-selv
- i form af uaktuelt og uinteressant info i overflod.

Hjemmesiderne er ikke lavet af, opdateres ikke af - og tilføres ikke indbydende indhold af ... - fagpersoner.

"Jamen der er jo alligevel aldrig nogen, der besøger vores hjemmeside," lyder det.
Nej, selvfølgelig er der ikke det
- når der aldrig har været noget interessant på siden.

Sjældne opdateringer og masser af uinteressant og forældet info
- og ikke én god artikel, ikke ét eneste interview, ikke ét eneste portræt.

💡
Aldrig før har så mange vidst så lidt om så meget og så mange.

Som frivillig har jeg deltaget i et utal af udvalgs- og bestyrelsesmøder i hal og idrætsforening.

Byggemøder har jeg dog altid valgt fra.
Jeg er ikke håndværker og har ikke faglig viden til at kunne byde ind med noget kvalificeret om hal og klubhus m.m.

Byggemøderne handler i vidt omfang om, at fagfolk udpeger fejl og mangler
- og laver en plan for udbedringerne.

Byggemøderne handler IKKE om at finde/udpege eventuelle syndebukke, der måske burde have udført arbejdet på en anden måde.

Man er blot NØDT TIL at påpege fejl og mangler, så nogen kan gøre noget ved det.

Teksten her handler heller IKKE om at finde/udpege syndebukke
- men er mine kommentarer til det måske første "byggemøde" i Syddjurs om et lokalområdes digitale kommunikation.

Hvis du håber/forventer, at noget bliver udbedret, er det bare en betingelse, at du ved, hvad der er behov for at udbedre
- gerne med forslag til hvordan.

Dette her er ingen facitliste
- men mit bud på en fejl-/mangelliste med forslag til udbedringerne.

Jeg har ikke patent på at have ret i alt
- fortæl hvor jeg tager fejl - så bruger vi resten til at gå efter de gode løsninger.

Digitalt "byggemøde" - en øjenåbner.

LIDT om HORNSLET

Hornslet Distriktsråd

Distriktsrådets hjemmeside er hornsletby.dk
- det nærmeste du kommer en "officiel" hjemmeside for Hornslet.

Distriktsrådet er også på Facebook.

Opslag på Facebook 10. april 2022 om generalforsamling 5. maj.

Forsiden 11. april 2022 - distriktsrådets seneste opdatering er fra 28. august 2021. Generalforsamlingen 5. maj er ikke nævnt (forslag til nye vedtægter er siden lagt på 19/4) .

Det vil betyde meget for mange i Hornslet, hvis distriktsrådet på hornsletby.dk deler ud af al sin viden
- så borgerne har nem adgang til noget om alt det, distriktsrådet arbejder med.

De frivillige i Hornslet Distriktsråd gør et stort og uselvisk arbejde og tilegner sig værdifuld viden
- der fortjener at blive synligt for flere.


Hornslet Handel

Hornslet Handel har en hjemmeside
- men prioriterer den ikke.

"Handel lokalt" lyder opfordringen på hjemmesiden.

  • ALT i byens butikker kan købes billigere i Aarhus og/eller på nettet.
  • INGEN andre har Hornslets unikke butikker, Hornslets unikke ansatte eller Hornslets unikke fortællinger

Det vil være rigtig godt at bruge hjemmesiden til at fortælle om alt det, INGEN andre har
- og bruge hjemmesiden som det digitale blikfang, der giver LYST til at handle lokalt.

Skærmdump fra 11. april 2022.


Kulturgrunden i Hornslet

I skrivende stund foregår kulturgrundens kommunikation på Facebook.

  • Kulturgrunden er et projekt i 100 mio.-klassen
  • Kommunen har afsat 25 mio. kroner

Forhåbentlig er det lige om hjørnet, at Hornslet og opland får digital adgang til baggrundsviden, løbende info, og spændende artikler om det alt sammen.

Overskuelig, relevant og løbende info på kulturgrunden.dk om/med fakta, status, hændelser, tanker, artikler og nøglepersoner m.m.
- er hovedvejen til nogle af de væsentligste succeskriterier
lokalt engagement og bred interesse i Hornslet og opland.

Skærmdump af kulturgrunden.dk 11. april 2022.

Hornslets foreningsliv

Tilflytteres og mange andres kendskab til byens foreningsliv kommer via Google.

Er du ikke en del af foreningslivet - og søger info om det på hjemmesiderne, er hovedindtrykket, at Hornslet har et trist og uengageret forenings-, fritids- og spejderliv.

31. marts 2022 inviteres der på Facebook til Familiespejder.

Hjemmesiden 1. maj 2022 - her er Familiespejder stadig på pause (i modsætning til oplysningerne på Facebook). Flotte fotos - meget lidt tekst/info.

Mange forenings-hjemmesider er ikke opdaterede, og (bortset fra hornsletmotionscenter.dk) finder du næppe ét/én eneste artikel, portræt eller interview.

Nøgleordene er "den digitale gnist"
Hvis gnisten vitterligt er der - ude i Hornslets virkelighed ...
- bør foreningslivet fortælle om det på hjemmesiderne, så flere kan opdage det.

Fritids- og foreningsliv handler også om MENNESKER
Derfor skal MENNESKER også være digitalt synlige
- ikke (kun) med fotos - men med gode fortællinger.

11. april 2022 - tre døde link om "kedelige" emner på HIF's forside - og de har været døde meeeget længe.

LIDT om ÅDALSOMRÅDET

Et fåtal af områdets hjemmesider opdateres løbende - du finder kun praktisk info - intet om MENNESKER.

Ud over en gang i mellem på ådalskirkerne.dk tror jeg ikke, du på lokalområdets hjemmesider finder blot én artikel, ét portræt eller ét interview.

Skærmdump 13. april 2022 - som de eneste i Ådalsområdet afsætter Ådalskirkerne midler til faglig hjælp til kommunikation.

Fra vugge til krukke - Liv i Ådalen

Fra vugge til krukke - liv i Ådalen ...
- det projekt hedder nu Mødestedet.

For nogle år siden kom der mange mennesker til de første møder på Ådalsskolen.

Projektet handler om at skabe lokalområdets mødested ved Ådalsskolen og Ådalshallen.

Som en del af projektet er der brugt godt 50.000 kroner på lokalområdets kommunikationsplatform (af nogle kaldet hjemmeside).

Hjemmesiden havde én nyhed i 2021 - annoncering om et foredrag.

Hjemmesiden linker til en række lokale hjemmesider (flere af linkene virker ikke).
Størstedelen af siderne er med uaktuel og irrelevant info.

Skærmdump af kommunikationsplatformen fra 11. april 2022 - med forsidens seneste opslag (1/5: der er siden kommet yderligere tre opslag om begivenheder ... - der nu er overstået).

Hjemmesiden fortæller ikke om arbejdet med Mødestedsprojektet
- eller om forkastelsen af det første projekt og om tanker og planer for et nyt projekt.

Nyt Mødestedsprojekt

I slutningen af marts 2022 blev lokalområdet inviteret til to møder om at gentænke Mødestedsprojektet og lave et nyt
- et møde i Hvilsager Forsamlingshus og et møde i Halling Forsamlingshus.

Indbydelsen til mødet i Hvilsager 28/3 22 kl. 19 blev aftenen inden (kl. 22.29) slået op på Facebook - Landsbyklyngen Liv i Ådalen
- og lige efter kom indbydelsen til tirsdagens møde 29/3 i Halling.

Der kom fire til det ene møde - og fem til det andet.

Hjemmesiden fortalte ikke om de to møder
- og efterfølgende er møderne ikke omtalt på hverken hjemmeside eller Facebook.

1/5 - opdatering - der er kommet tre nye opslag. Alle tre er afholdt.

Blådalen Bluesfest

Som en del af mødestedsprojektet blev der nedsat nogle arbejdsgrupper.
En af dem blev udgangspunkt for bluesfest i skolegården på Ådalsskolen i Skørringi 2019.
Der foregik på en sjælden flot og varm augustaften.

Kommunikationen om festen faldt mindre heldigt ud
- der kom ikke ret mange.
Underskuddet endte på den forkerte side af 100.000 kroner.

Der er festival igen 20. august 2022 - og på Facebook efterlyses hjælpere.

Skærmdump af Facebook 11. april 2022.

Til at stå for festivalerne er der lavet en forening (tilhørsforholdet/samarbejdet mellem mødestedsprojekt og Blådalen kender jeg ikke til, og der står ikke noget om det på hjemmesiden).
På hjemmesiden indkalder Blådalen stadig til generalforsamling 25. november 2021 på Ådalsskolen.

Du kigger forgæves efter info om generalforsamlingsforløbet og om festen i 2022 (ikke mindst datoen)
+ artikler om musikken, festen og MENNESKENE (og behovet for hjælpere m.m.).

Skærmdump af hjemmesiden 11. april 2022 - hvor der indkaldes til generalforsamling 25. november 2021.

Ganske vist kom der for få til bluesfest i 2019
- og kun ni til møderne om et nyt mødestedsprojekt.

Men jeg er sikker på, at Ådalsområdet gerne vil fester og aktiviteter.

Man er bare NØDT TIL også at tænke digital synlighed.

IF Ådalen

Med kort tids mellemrum var der i februar/marts krisemøder i IF Ådalens gymnastikafdeling og i foreningens håndboldafdeling.

Årets gymnastikopvisning var truet af aflysning grundet mangel på frivillige hjælpere til dagen.

IFÅ's hjemmeside fortalte ikke noget om gymnastikopvisning, om MENNESKER, om hverdagen i gymnastikafdelingen eller om behovet for hjælpere m.m.

Nogle uger senere var der krisemøde i håndboldafdelingen.
Håndboldudvalgets to eneste medlemmer trak sig, og ingen nye havde meldt sig.

IFÅ's hjemmeside fortalte ikke noget om håndboldafdelingen, om MENNESKER, om hverdagen i håndboldafdelingen eller om behovet for hjælpere m.m.

Jeg har netop afleveret de redigerede tekster til IFÅ's sommerfestblad 2022.

Et medlem af sommerfestudvalget har fortalt, at det kan være den sidste sommerfest i Lime.

Udvalget er kørt træt.
De kan ikke finde hjælpere, og alle i udvalget stopper efter sommerfesten.

IFÅ's hjemmeside fortæller ikke noget om sommerfest/sommerfestudvalg, om MENNESKER eller om behovet for hjælpere m.m.

Ådalsområdet

Vi er i dag alle så digitalt orienterede, at når noget er digitalt usynligt, er det i vidt omfang også usynligt for mange i den virkelige verden.

  • Ådalshallen har i marts 2022 lukket sin hjemmeside, da der ikke er en frivillig til at vedligeholde den (hallen har ikke/har aldrig haft en Facebook).
  • Ved den seneste uddeling af penge til lokalområdet fik fonden for den nu lukkede Søby Sparekasse for få ansøgninger (to årlige uddelinger af i alt 800.000 kroner).
    Fonden har ikke tidligere fortalt noget om uddelinger og modtagere m.m.
    - men har nu valgt at forsøge sig med det op til ansøgningsfristen 1. maj.

Udfordringerne er mine øjne så store, at Ådalsområdet er NØDT TIL at gentænke krav til/forventning om, at al kommunikation ligger på frivillige skuldre.

Ådalsområdet er NØDT TIL at prioritere sin kommunikation og forstå/erkende nødvendigheden af faglighed i sin kommunikation.

Mange har samme interesse i at gøre noget ved det og kan sagtens gå sammen om det
- Mødestedsprojektet, IFÅ, hallen, spejderne, sparekassefonden, forsamlingshusene, Brugsen, skolen og ungdomsskolen mfl.

💡
UDSAGN:
Det handler ikke om at opfinde/udvikle noget
- alene om at gøre noget - og prioritere det fremover.
Brug fagpersoner til kommunikation - og afsæt midler det.

LIDT om MØRKEOMRÅDET

Jeg bruger tiden i Hornslet og Ådalsområdet - og kommer kun sjældent til Mørke.

Digitale besøg på https://mørke.dk fortæller ikke noget om Mørke
- det gør heller ikke https://fdfmoerke.dk/ og https://moerkeif.dk.

Sidder nogen lige nu i Aarhus og overvejer at flytte til Mørke, kigger de således forgæves på de tre hjemmesider efter info/gode grunde.

Administrator at byens Facebook udelukkede mig fra gruppen, da jeg delte opslag om et fibernet-tilbud til Mørke og omegn.
Så byens korte beskeder om/til hinanden har jeg ikke adgang/kendskab til.

Syddjurs Kommune afsætter ikke midler til kommunikation i lokalområderne.

LIDT om LOKALPOLITIKERE I SYDDJURS

Syddjurs Kommune afsætter hvert år betragtelige beløb til lokalområderne.

Diverse bygge-, anlægs- og etableringsopgaver samt vedligehold er nogle af de helt store udgiftsposter.

💡
Støtte til digital kommunikation i lokalområder er et stort set ukendt begreb i Syddjurs.

I efteråret 2021 brugte lokalpolitikerne i nogle måneder stor energi på digital kommunikation i forbindelse med kommunalvalget.

At der bruges meget energi på det, siger mig:
Lokalpolitikerne ved, at digital kommunikation betyder noget.

At lokalpolitikere er digitalt usynlige 3½ år efter et kommunalvalg, siger mig:
Digital kommunikation er for lokalpolitikerne alene et redskab til at blive valgt.

Om 3½ år begynder politikerne igen at undre sig over, at ikke flere unge interesserer sig for lokalpolitik og stiller op til kommunalvalget.
Det undrer ikke mig - overhovedet.

Eneste aktuelle på hjemmesiderne er lidt datoer, lidt arrangementer og et par beretninger.

Jeg har ikke fundet ét eneste eksempel på fortælling om byrådsarbejdet i indeværende byrådsperiode.

Skærmdump fra 11. april 2022 - under "Aktuelt" er seneste tekst et (valg)debatindlæg fra 20. september 2021.

Går det som vanligt, kan du på hjemmesiderne frem til næste kommunalvalg stort set intet læse om byrådsarbejde.

Intet om sager, holdninger, dilemmaer, beslutninger ...
- intet du som vælger kan få viden af - og/eller vurdere din lokalpolitiker på.

Op til næste valg kan du læse om alt det gode, partier og politikere vil gøre for dig de næste fire år.

Godt 3½ år med ingenting + nogle måneder med løfter.
= lokalpolitikeres digitale kommunikation.

💡
Det, der er på hjemmesiderne, er pinligt.
Det, der ikke er på hjemmesiderne, er endnu mere pinligt.

Det korte af det lange ...
Lokalpolitikernes egen kommunikation i Syddjurs er gør-det-selv
- lavet af "ikke-fagpersoner".

Partierne/politikerne afsætter ikke penge til selv at hyre hjælp fra fagpersoner
- og de politiske udvalg afsætter ikke midler til, at lokalområdet kan søge kommunalt tilskud til fagpersoners hjælp med kommunikationen.

Rent praktisk er der ingen udfordringer forbundet med at gøre det helt anderledes/meget bedre.
Det handler alene om at beslutte sig for at ville det.

Nøjagtigt det samme gælder for Hornslet- Ådals- og Mørkeområderne.
Lokalområderne fravælger at afsætte penge til kommunikation
- og lokalpolitikerne åbner ikke mulighed for at søge støtte til kommunikation.

Partiernes hjemmesider er det digitale Syddjurs' svar på saneringsmodne ejendomme.

Det vil pynte på internettet at lukke siderne ned
- og næppe mange ville savne dem.

Skærmdump fra 11. april 2022 - under punktet "Nyheder".

LIDT om FACEBOOK

Mange dropper - eller nedprioriterer - hjemmesiden til fordel for Facebook.
Men det er en KÆMPE misforståelse at lade Facebook afløse hjemmesiden.

Facebook er og bliver et værktøj til hurtig og effektiv deling af datoer, begivenheder, tilbud og korte beskeder m.m.

Facebook er som digital flaskepost ... - meget tilfældigt.
Du ved ikke, hvor og hvornår Facebook-delinger dukker op.

Facebooks formål er at tjene flest mulige penge
- IKKE at servicere dig bedst muligt.
Selv ved betaling er du ikke sikret noget som helst.

Pludselig dukker en besked op, og pludselig er den forsvundet, fordi en ny besked er dukket op.
Sådan fortsætter det i én uendelighed.

I forhold til hjemmesiden er Facebook helt og aldeles ubrugelig til at skabe overblik over noget som helst.
Det er hjemmesiden beregnet til.
Det er Facebook IKKE beregnet til.

Folk tager i (alt for) vidt omfang Facebook til sig, fordi det er gratis og nem gør-det-selv
- IKKE fordi det er bedre end en hjemmeside.

💡
Hjemmesiden er DNA'et.
Facebook er DNA'ets hjælpeværktøj til at dele link til hjemmesiden
+ dele korte/hurtige beskeder.

Her ser du, hvad der kom ud af at søge på Facebooksider i Hornslet.
Billedet ændrer sig hele tiden - nogle falder fra og nye kommer til.

Private/lukkede Facebook-grupper

Er du enig eller uenig i, at Facebook INTET overblik giver?

Tror du på, at du kan holde dig opdateret om, hvad der sker i Hornslet ved at like byens Facebooksider - og holde øje med opslagene?

Hvad mener andre ...
- prøv at google "facebook eller hjemmeside"

STØRRE SKURK end du aner

Jeg er HELT sikker på, at vores fælles digitale usynlighed er en større skurk, end lokalområdet erkender/forstår

  • når du ikke kan finde frivillige ...
  • når den lokale butik savner lokale kunder ...
  • når du efterlyser opbakning til dit arrangement ...
  • når du savner engagement i dit projekt ...
  • når unge holder sig væk fra lokalpolitik ...
  • når det er svært at finde nye til menighedsrådet ...

Måske vi bare befinder os midt i en udvikling, hvor fysiske fællesskaber, engagement og frivilligt arbejde er på vej til at blive afløst af noget andet.

Lokalpolitikere og lokalområder:
Prioriter hjemmesiderne og brug de nødvendige midler på dem
- eller luk dem.

💡
Der er INGEN grund til at have en hjemmeside, du ikke prioriterer.
ALLE er bedst tjent med sanering af sådanne sider.

FORSLAG

Måske en god idé at starte ud med enten Hornslet-området eller Ådalsområdet - og evt. senere udvide til Rosenholm Kommune

Lokalområdet skal afsætte midler (+ søge kommune og fonde m.m.) til at lave én hjemmeside og til at en/flere fagpersoner kan skrive lokale artikler, portrætter og interviews.

Siden kan eventuelt "overtage" lokale hjemmesiders funktion (eller supplere).
Jeg tror, at mange ville være glade for at slippe for at tænke hjemmeside - og blot sende info videre, så en anden tilretter og lægger på hjemmesiden.

På den måde får lokalområdet info og tekster, der bliver læst samt "prof fotos"
= digital synlighed der ikke er/ligner gør-det-selv.

Næste kommunalvalg kan være et tema på hjemmesiden.
Partiernes nuværende hjemmesider er helt og aldeles uinteressante.

Send debatindlæg og arrangement-info m.m. på mail (få evt. hjælp med formulering m.m.).
Skal det også fortælles på partiernes egne hjemmesider, kan det gøres i form af links.

På tilsvarende vis kan næste menighedsrådsvalg være et tema.
Og det kan Rosenholm Festival og de årlige sommerfester i Mørke og Ådalen.
Og det kan Kulturgrunden i Hornslet, Mødestedet i Ådalen og de lokale distriktsråd.
Og det kan forenings- og handelsliv og spejdere m.m.

  • Lokalområdet bruger de lokale Facebook-grupper til at dele link til alt relevant på den aktive hjemmeside.
  • Lokalområdet får adgang til en masse om det, de i dag ikke kan læse om på de lokale hjemmesider - eller andre steder.
💡
Det er langt bedre for lokalområdet at have én aktiv og opdateret hjemmeside
- end 50-100 nedprioriterede, uaktuelle, hjemmelavede og uinteressante sider.

En del af projektet skal være at finde/udvikle en model for hel/delvis egenbetaling.
Løsningen kan være med en kommunal tilskudsordning i stil med den til haller og idrætsforeninger
- hvor man ved, at der er et tilskud, og man ved, at der er en egenbetaling.
Det kan også være hel/delvis egenbetaling for artikler.

Model/fremgangsmåde beskrives for at kunne virke som inspirationsmodel for de øvrige lokalområder, der også måtte være klar til en aktiv indsats.

Rent praktisk er der ingen hindring for at starte NU
- og udvikle sideløbende med, at synligheden breder sig.


FRIVILLIG i Hornslet Motionscenter

Mit frivillige hjertebarn er lige nu foreningen Hornslet Motionscenter.

I modsætning til størsteparten af lokalområdets øvrige foreninger har motionscentret altid prioriteret sin hjemmeside.

Mig bekendt er det eneste lokale hjemmeside med regelmæssige artikler, portrætter og interviews
- så foreningen og dens medlemmer er digitalt synlige for hinanden og for lokalområdet.