Lokalområderne udfordres af gratis gør-det-selv

I takt med digitaliseringen ved vi stadigt mindre om hinanden

Lokalområderne udfordres af gratis gør-det-selv
Digital usynlighed er en stor udfordring for lokalområderne.
  • Hvis frivillige skal engagere sig
  • Hvis du vil have opbakning til et projekt/en sag
  • Hvis du mangler trænere
  • Hvis den lokale kirke skal nå ud til de mange
  • Hvis et nyt kulturhus skal "løftes" af borgerne
  • Hvis den lokale butik skal overleve

er opskriften enkel:

PRIORITER DIN HJEMMESIDE
- prioriter en FAGPERSON til opgaven.

Digital synlighed er vigtigere end vigtigt
- ALLE orienterer sig i dag digitalt

Hjemmesiden skal hele tiden holdes ajour - al praktisk og relevant info er et MUST - artikler, portrætter og interviews skal give besøgende LYST til at engagere sig.

En FAGPERSON skriver teksterne og lægger dem på hjemmesiden.

FAGPERSONEN har ansvaret for den løbende ajourføring
- og for flowet af relevante artikler, portrætter og interviews m.m.

MERE KOMPLICERET ER DET IKKE

Og konsekvenserne af digital usynlighed er til at få øje på.

Kommunikation og formidling er et de mest undervurderede håndværk i lokalområdet
Gør-det-selv er mere reglen end undtagelsen.

Kriteriet for have ansvaret for kommunikationen er at have adgang til en hjemmeside og en computer
- IKKE at have en faglig baggrund for kommunikation.

Sådan tænker håndværkere, butikker og skoler
- såvel som kirker, foreninger, lokalpolitikere og forsamlingshuse m.m.

I overgangen fra aviser til en ny digital virkelighed har lokalområderne vinket farvel til journalister og andre fagfolk.

Afløseren for avisannoncering og for avis-journalistik og anden god kommunikation er digitalt gør-det-selv.

Gør-det-selv kommunikation bremser lokalområdet

Den megen gratis gør-det-selv kommunikation er en alvorlig bremseklods
- for langt mere, end de fleste lokalområder er bevidste om.

💡
At en tekst skrives og et budskab deles
- betyder at teksten er TILGÆNGELIG i lokalområdet.

Det betyder IKKE, at lokalområdet også ser/læser teksten.

Fortæller du om et emne/arrangement, uden at nogen reagerer/møder op, "må det være fordi folk ikke gider det."

Selv om grunden sagtens kan være en helt anden.
Mange gider nemlig ikke læse en tekst, der ikke giver LYST til at blive læst.

Hvorfor engagere sig i det ukendte?

Året rundt ser jeg masser af opfordringer til at melde sig som frivillig.
Har du efterlyst frivillige, så tjek din hjemmeside.

Find de bedste artikler på hjemmesiden om, hvad opgaven går ud på, hvorfor andre synes det er sjovt, hvem de andre er og hvad de ellers laver og interesserer sig for.

Udpeg de fem artikler, der giver mest LYST til det frivillige arbejde
- eller prøv, om du kan finde blot en enkelt.

Måske du bagefter skal tænke lidt over, HVORFOR ingen har lyst til at melde sig.

💡
Hvor underligt er det i grunden, at ingen engagerer sig frivilligt i noget, som ingen fortæller dem om?

Digital usynlighed tager over

Lokalområdet trænger rigtig meget til faglig hjælp med kommunikationen.
Men stort set ingen budgetterer med en udgift til det.

Portrætter, interviews og gode artikler er for svært at lave som gør-det-selv
- og er derfor ved helt at forsvinde i lokalområderne.
Den digitale usynlighed har taget over.

Facebook har vundet frem på bekostning af hjemmesiden.
Vi vælger ikke Facebook, fordi det er bedre end hjemmesiden
for det er Facebook absolut ikke - tværtimod.

Vi vælger Facebook, fordi det er nemt og gratis
- selv om det ALDRIG bør/burde være andet og mere end et supplement til hjemmesiden.

Den digitale usynlighed er til at få øje på.

LOKALPOLITIKERE:
betal-det-selv eller gør-det-selv

Digitalt usynlige lokalpolitikere er også udfordrede af lokal synlighed.

Hver fjerde år vågner de op til kommunalvalget og laver lidt gør-det-selv på hjemmesider og Facebook.
Derefter trækker de sig tilbage til 3½ år i digital usynlighed.  

Samtidig undrer lokalpolitikerne sig over, at ikke flere unge interesserer sig for den lokalpolitik, som lokalpolitikerne ikke fortæller de unge om.
Jeg undrer mig over, hvordan lokalpolitikerne kan undre sig over det.

Politikerne forstår vigtigheden af byggeri og vedligeholdelse i et levende lokalområde
- og afsætter penge til det.

Politikerne overser betydningen af digital synlighed i et levende lokalområde
- og afsætter ikke penge til det.

God kommunikation er et af de mest oversete og undervurderede fagområder.

Lokalpolitikerne har sin store andel i, at det er betal-det-selv og gør-det-selv
- og i stadig stigende grad også den nemmeste udvej: Gør-det-ikke.

💡
Butikker, håndværkere, skoler, foreninger, kirker, lokalpolitikere, forsamlingshuse og borgere
- aldrig har så mange vidst så lidt om så mange.

SIGNALET er forfald og ligegyldighed

Lokalområdet HAR virkelig en kæmpe udfordring i den digitale (u)synlighed
- både i det, der er - og i det, der ikke er.

Et stort antal hjemmesider signalerer tydeligvis gør-det-selv.
Indholdet laves af kontorpersonale, håndværkere, butiksindehavere, præster og frivillige mfl. uden en faglig baggrund for kommunikation.

💡
Et alt for stort antal lokale hjemmesider fremstår som internettets svar på virkelighedens saneringsmodne ejendomme.

Jo hurtigere hjemmesiderne lukkes ned, jo bedre er det for lokalområdet.

De lokale borgere har for længst lagt saneringsmodne og uinteressante lokale hjemmesider bag sig.
Net-tiden bruges på spændende hjemmesider - lokale og globale.

Alt imens de lokale foreninger, distriktsråd, forsamlingshuse og arrangører m.m. efterlyser frivillige, opbakning og engagement m.m.

Skal vi ikke forsøge at gøre noget ved det?

Desværre nok ved tiden at takke af til arbejdslivet.

Finder andre veje

Som freelancer - herligt.dk - har eneste faste lokale opgave har været kirkeblad og hjemmeside for Ådalens Pastorat.

Det ville givetvis være mere spændende at blive gammel i et digitalt synligt lokalområde med masser af aktivitet og engagement.
Vælger dog at konstatere og acceptere det ...
- og bruger tiden på andre/nye veje.


Jeg har stort set altid haft frivillige opgaver
- og frivillige står sjældent i kø til at lave lokal kommunikation.

Så jeg hverken tror eller håber, at tiden efter arbejdslivet bliver kedelig.

Lige nu gi'r jeg den gas på Hornslet Motionscenters hjemmeside + centrets Facebook (kun for medlemmer).